Søg  |  www.norddjurs.dk  |  Kontakt  |  Sitemap  |  A-Å Indeks
Forside Byer og landsbyerLand og vandService for borgereErhverv og infrastrukturFind områdetProcessen  Print
Generelle retningslinjer for byer
Generelle rammer
Hovedbyer
Centerbyer
- Allingåbro
- Glesborg
- Trustrup
- Vivild
- Ørsted
- Ørum
Øvrige byer med byzone
Afgrænsede landsbyer
Øen Anholt
Kommuneplanrammer
Fremtidige byudviklingsområder

 

 

Norddjurs Kommune
Torvet 3, 8500 Grenaa
Telefon: 89 59 10 00
Mail: norddjurs@norddjurs.dk
CVR-nr.: 29 18 99 86
Kommunenr. 707


Åbningstider:
Man- onsdag: kl. 08.30 - 15.00
Torsdag: kl. 08.30 - 17.00
Fredag: kl. 8.30 - 12.00


Borgerservice Auning:
Tirsdag: kl. 10.00 - 13.00
Torsdag: kl. 13.00 - 17.00

Ørum


Ørum havde en betydelig vækst i boligbyggeriet i 1970’erne, hvor byen voksede i nordvestlig retning langs Stenvadvej, og i nordøstlig retning langs Brændtvadvej. I dag har byen et indbyggertal på cirka 700. Indbyggertallet er stagneret i de seneste år. Ørum har profil som kultur- og skoleby.

Mål

Det er kommunalbestyrelsens mål, at Ørum fortsat skal udvikle sig til centerby.

Byen har et forholdsvist højt offentligt serviceniveau med folkeskole, bibliotek, ungdomsskole, posthus, plejehjem med ældreboliger og forsamlingshus. Djurslandsskolen, som er en specialskole, ligger i Ørum. Desuden er der privat service med flere dagligvare- og udvalgsvarebutikker.

Planlægningsmæssige forhold

Byen ligger i byzone. I midten af byen er der udlagt et område til centerformål, som er omgivet af boligområder og et grønt område ved åen. Byens skole- og erhvervsområder ligger i den østlige del ved den gamle landevej og hovedvejen.

Der er stadig større ledige arealer i erhvervsområdet. Det skønnes ikke at være nødvendigt at udlægge nye erhvervsarealer i byen inden for den 12-årige planperiode.

Der udlægges et cirka 3 ha stort boligområde ved Brændtvadvej og Djursvej. Arealet har en god beliggenhed i forhold til skole og idrætsfaciliteter.

Det nordøstligste område vil afrunde byen og have en central beliggenhed i forhold til skole og idrætsanlæg.

Forløbet af de nord-sydgående vejforbindelser i kommunen vil blive et vigtigt tema i kommuneplanens trafikplan. Det kan i arbejdet med denne blive nødvendigt at tage stilling til, hvordan den gennemgående trafik skal passere byen.

Nyudlæg

Areal til boligformål ved Brændtvadvej og Djursvej.

Initiativer i planperioden

  • Der udarbejdes helhedsplan for byen

 

 
Status

Kommuneplan 2009 blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. december 2009.

Kommuneplan 2009 er offentligt bekendtgjort den 9. februar 2010.

 
Læs mere

Rammer og retningslinjer:

Rammer for Ørum

Generelle retningslinjer

Generelle rammer