Grenaa

Grenaa har omkring 14.000 indbyggere. Byen er Djurslands største handels- og industriby, og byen har desuden en større havn, som har ekspanderet væsentligt i de senere år. Det forholdsvis store bycenter med butikker og andre servicefaciliteter ligger i den gamle købstad omkring torvet og de tilstødende gader. Butikscentrets opland rækker langt ind på Djursland. Et andet og mindre butikscenter ligger i havnebyen. I nærheden af bycentret ligger Kulturhuset Pavillonen, som henvender sig til et stort opland. I byen er der tre folkeskoler, offentlige og private børnehaver og en række ungdomsuddannelser, blandt andet Djurslands Erhvervsskoler, gymnasium og voksenuddannelser.

Grenaa har en afdeling af Regionshospitalet i Randers.

Nordøst for Grenaa ligger byens vigtigste erhvervsområde med industri og andre virksomheder. En del af dette er planlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Området ligger i umiddelbar tilslutning til Grenaa Havn. I den sydlige del af byen ligger andre mindre erhvervsområder. Syd for Ringvejen er der et idrætscenter med haller, en nybygget svømmehal og sportel/vandrerhjem. Grenaa støder mod syd op til den store kommuneplantage med skov, hede og syv km børnevenlig badestrand. Ved åens udløb ligger en lystbådehavn, og syd for byen ligger flere sommerhusområder og en campingplads og mod vest en 18 hullers golfbane.

Der er hovedveje fra Århus og Randers til Grenaa og Grenaa Havn. Fra havnen udgår færger til Sverige (Varberg) og Anholt. Grenaa er desuden endestation på Grenaa-Århus banen.

Mål

Det er kommunalbestyrelsen mål, at

• Grenaa skal videreudvikles som én af de to hovedbyer i Norddjurs Kommune
• bycentrets attraktivitet og funktion fortsat skal forbedres
• Grenaas profil som industri-, service- og havneby skal styrkes
• repræsentative kulturmiljøer og -elementer i byområdet skal beskyttes
• profilen som uddannelsesby skal styrkes
• Grenaa Havn skal være én af de 10 største havne i Danmark.

Retningslinje 2.8 Grenaa

1. Den gennemsnitlige bebyggelsesprocent for delområderne i Grenaa Bycenter må normalt ikke overstige de værdier, som fremgår af kort med gennemsnitlige bebyggelsesprocenter.  Bebyggelsesprocent Grenaa.pdf
2. Den nordlige del af Grenaa Havn kan udvides, som det kan ses på kortet her. Kort - udvidelse Grenaa Havn.pdf  Der må kun opføres byggeri, anlæg m.v., som ud fra en samlet visuel betragtning kan indpasses i forhold til omgivelserne. Det skal herunder sikres, at bebyggelse inden for delområde 3H2.2 som udgangspunkt ikke overstiger 30 meter, idet op til halvdelen af bebyggelsen dog kan opføres med en højde på op til 60 meter. Det skal endvidere sikres, at bebyggelse inden for delområde 3H2.3 maksimalt bliver 15 meter i højden dog sådan, at anlæg i forbindelse med en fremtidig færgeterminal kan opføres i en højde på op til 30 meter. Bygninger inden for 3H2.4 må maksimalt være 15 meter høje. Bygninger indenfor 3H2.5 må maksimalt være 15 meter. Kraner, losseanlæg og lignende kan dog opføres med den for funktionen nødvendige højde. Gravearbejdet med uddybning af havnebassiner og sejlrende må hverken i drifts- eller anlægsfasen give anledning til længerevarende påvirkning af dyre- og plantelivet på Kalkgrunden. Opgravet materiale, der ikke anvendes til indbygning i de nye havnearealer, forudsættes deponeret på havbunden ved klapning. Det skal sikres i planlægningen, at de eksisterende færgeruter kan opretholdes. Sydhavnen er udlagt til andre formål, så der på længere sigt er mulighed for at udnytte de sydlige havnearealer til nye anvendelser.
3. Der udlægges arealer til kolonihaver på engarealerne vest for Grenaa. Områderne skal normalt rumme mindst 20 haver pr. ha. inklusive veje og fællesarealer, og husenes størrelse må ikke overstige 40 m².
4. Ved planlægning af områder til byggeri og anlæg ved åen, havnen og lavt beliggende arealer skal der tages højde for risici som følge af vandstandsstigninger. Foranstaltninger til at imødegå konsekvenser af klimaændringer kan ses under afsnittet klima.

Redegørelse

Detailhandel

I Grenaa er den største koncentration af butikker samlet i bymidten, ”bycentret”, hvor der er cirka 80 butikker svarende til cirka 33% af den samlede butiksbestand i kommunen. Der er planlagt for, at handelscentret i midtbyen fortsat skal være det største handelscenter på Djursland med et stort og varieret vareudbud. For at denne position kan fastholdes, er der i planen skabt mulighed for en udbygning af butiksområdet med 9.000 m² inklusive udlagte men ikke udnyttede bruttoetagearealer i lokalplaner. Kommunalbestyrelsen har hermed forsøgt at skabe de bedste muligheder for, at bycentrets detailhandel kan klare sig godt i konkurrencen med detailhandlen i de store centre som Århus og Randers. Læs mere under afsnittet om detailhandel.

Byggeri i Grenaa Bycenter

Retningslinjen om gennemsnitlige bebyggelsesprocenter i bycentret er fastsat for at bevare hovedtrækkene i bygningshøjderne i det gamle købstadsmiljø. I forbindelse med detailplanlægning inden for den enkelte karré kan der efter nærmere godkendelse tillades afvigelser fra reglen, når det i øvrigt er foreneligt med hensynet til det gamle købstadsmiljø.

Erhvervsområder

Det er lagt til grund for planlægningen af Grenaas erhvervsområder, at byen fortsat har gode muligheder for at videreudvikle sig som industri, service- og havneby.

Der er udlagt areal til alle virksomhedskategorier, og erhvervsområderne ligger generelt godt i forhold til den øvrige by, så industrivirksomhederne kan udvikle sig, uden at der opstår problemer med miljø og infrastruktur.

I bestræbelserne for at undgå miljøkonflikter er der udlagt bufferzoner mellem erhvervsområderne til industri og håndværk og de omkringliggende boligområder.

På grund af den gode beliggenhed for virksomheder med særlige transportmæssige og miljømæssige beliggenhedskrav, er der udlagt et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav nordøst for Grenaa. Det er sikret i planlægningen, at der er god adgang fra dette område til havnen af hensyn til virksomhedernes mulighed for at bruge denne.

Uden om området er der udlagt et 500 meter bredt konsekvensområde som navnlig tager sigte på støj, luftforurening og ulykkesrisici.

Retningslinjer og  redegørelse for de udlagte erhvervsområder og forskellige virksomhedskategorier findes under afsnittet erhvervsområder og miljøklasser.

Kulturmiljø

Som følge af byens alder er der flere områder og bygninger, som afspejler væsentlige træk af samfundsudviklingen.

I 1994-1995 blev der foretaget en kortlægning og registrering af byers og bygningers arkitektoniske og kulturhistoriske bevaringsværdier i den daværende Grenaa Kommune. Resultatet heraf er blevet udgivet som ”Kommuneatlas - Grenaa Kommune.pdf”. Resultatet af registreringen i Grenaa resulterede i udpegningen af følgende bevaringsværdige sammenhænge med bevaringsværdige bygninger: Den ældste bydel, den ældre havneby, den gamle havnefront, det ældste industrikvarter, det ældste arbejderkvarter og strengen mellem Østergade, Østerbrogade og Havnevej.

Det fremgår af registreringen, at der er særlig mange bygninger med høj bevaringsværdi i den ældste bydel. Som udgangspunkt skal de bevaringsværdige sammenhænge, bygninger og arkitektoniske kvaliteter i de nævnte områder bevares for at sikre de kulturhistoriske spor for eftertiden og for at bevare områdernes særlige identitet. 

Veje og kollektiv trafik

Vejene i bymidten reguleres af vejplan for bymidten, som har som hovedformål at aflaste gadenettet i bymidten så der kan etableres fodgængerområder, gågader og cykelruter, der gør det attraktivt og sikkert at færdes til fods og på cykel. I trafikplanen indgår der sivegader, stillegader, et sammenhængende cykelrutenet og parkeringsarealer. Vejplan bymidte Grenaa.pdf 

En videre udvikling af Grenaa Havn og de nordøstlige erhvervsområder vil belaste vejnettet i Grenaa. Derfor er der foretaget reservation til en foreløbig linjeføring af en ny omfartsvej fra havnen nord om byen til hovedvej 16. I forhold til vejkapaciteten er etableringen af en nordlig omfartsvej ikke en forudsætning for flytning af for eksempel færgehavnen eller andre havneaktiviteter til den nordlige del af havneområdet. Men en ny omfartsvej vil være med til at sikre en bedre infrastruktur for Grenaa Havns bagland, og den kan medvirke til at sikre en fremtidig udvikling af havnen og de store erhvervsområder nord for byen.

Lukningen af papfabrikken betyder, at der er et større areal tæt på bymidten, som kan anvendes til nye formål. Den nye anvendelse muliggør, at der kan etableres en ny vej fra rundkørslen ved Østerbrogade – N. P. Josiassens Vej og Mellemstrupvej. Der er reserveret plads til denne.

Se endvidere afsnittene om vejene i bymidten og hele Grenaa under afsnittet veje.

Planerne for letbanen omkring Århus gør det aktuelt at beskæftige sig med emnerne dobbelt spor og nye trinbrætter ved Grenaa i kommuneplanen.   

Nye byudviklingsområder og fremtidig byudvikling

I Grenaa er der på grund af den udvikling og efterspørgsel, som har fundet sted inden for de senere år, behov for udlæg af nye områder til boliger og industri.

Byens hovedudviklingsretning for boliger er fortsat mod syd, hvor der er udlagt arealer til byvækst, men der er også udlagt nye områder til byvækst mod nord ved Dolmer.

Det nye boligudbygningsområder ved Dolmer ligger  mellem Dolmer og flygtningelandsbyen.

Der er mulighed for udvidelse af området til industri ved Bredstrup på grund af de forhandlinger om lokaliseringer, som er ført med virksomheder i de senere år. 

På grund af virksomhedslukninger er større arealer i den eksisterende byzone blevet ledige i de senere år. Det gælder ”Dampvæveri-grunden” og ”Papfabrikkens grund”.  Disse arealer er ikke velegnede til industri på grund af deres bynære beliggenhed, og de skal derfor anvendes til nye formål.  Begge steder har de nye ejere foranlediget, at der i samarbejde med kommunen er udarbejdet idéskitser til den fremtidige anvendelse.

Der er udarbejdet en lokalplan for ”Dampvæveri-grunden”, som giver mulighed for at anvende området til centerformål (boliger, offentlig og privat service, butikker i begrænset omfang), og ejeren har et ønske om, at der planlægges mulighed for etablering af flere butikker inden for området. 

Grenaa kan på grund af sin beliggenhed ved havet kun vokse mod nord, vest eller syd.

Mod nord er det ved tilrettelæggelsen af byvæksten nødvendigt at sikre, at der ikke bliver konflikt mellem byvæksten og den nye omfartsvej.

Mod vest er der på grund af de våde engarealer kun mulighed for byudvikling på de højere beliggende arealer ved golfbanen. En ny bydel her vil komme til at ligge relativt tæt på bycentret og Vestre Skole. Området er belastet af støj fra motocrossbanen, som overstiger de vejledende grænser for støj. En byudvikling mod vest forudsætter derfor, at støjen er elimineret. Undersøgelser har vist, at det kun kan ske ved en flytning af motocrossbanen.

Mod syd er der fortsat mulighed for byudvikling på de jorder, som tilhører Hessel Gods.

Der er udlagt nye fremtidige byudviklingsområder nord for Grenaa ved Dolmer og ved Fuglsang samt ved golfbanen.

Hensigten med de fremtidige byudviklingsområder er at vise, hvor byområdet skal vokse uden for planperioden under skelen til det åbne lands interesser. Ved udpegning af de fremtidige byudviklingsområder er der lagt vægt på sammenhæng til det eksisterende byområde, rummelighed, udnyttelse af eksisterende infrastruktur og nærhed til kollektiv trafik.

Grenaa Havn

Den planlagte udbygning af Grenaa Havn sikrer, at havnen fortsat kan udvide sig mod nord, så der skabes plads til nye aktiviteter, og havnen vil kunne anløbes af større skibe.

En beskrivelse af hele projektet vedrørende udbygning af Nordhavnen og dets virkninger på omgivelserne kan ses i ”lokalplan nr. 161 for Grenaa Kommune” og ”Vurdering af anlæggets virkninger på miljøet (VVM).”

Havneudvidelsen giver plads til ny erhvervsbebyggelse, hvis nærmere udformning ikke kendes i dag. Retningslinjen giver vide rammer for at bygge i højden på det centrale havneområde, fordi det ifølge Grenaa Havn A/S er en forudsætning for at kunne tiltrække nye virksomheder. Mod nord aftrappes bebyggelseshøjden som overgang til det åbne land.

Det er sikret i retningslinjen, at de eksisterende færgeruter kan opretholdes, og at Sydhavnen kan udlægges til andre formål end havneformål, så der på sigt er mulighed for at udnytte de sydlige havnearealer til nye anvendelser i det omfang, det måtte blive aktuelt.

Campus (område med ungdomsboliger, undervisningsfaciliteter og fællesfaciliteter)

Grenaa har en klar profil som uddannelsesby i kraft af de mange uddannelsesinstitutioner, og kommunalbestyrelsen ønsker at skabe mulighed for at denne profil kan styrkes.

Djurslands Erhvervsskoler har stort behov for boligenheder og samling på sine aktiviteter, så det bliver én uddannelsesinstitution, der rummer det hele. Det er et ønske fra erhvervsskolen, at der skal kunne laves en campus med flere forskellige colleges med hver deres faglige profil. Det skal være et sted, hvor man kan optimere et stærkt lærings- og udviklingsmiljø med faglige, fysiske og sociale udfoldelsesmuligheder - et sted, hvor eleverne kan bo, få undervisning og dyrke deres fritidsinteresser.

Ved reservation af araler er der i kommuneplanen skabt fysisk mulighed for, at campusidéen kan realiseres.

Kolonihaver

Kolonihaver skal først og fremmest tjene som supplement til etageboliger. De skal fortrinsvis være offentligt ejede og udlejning finde sted igennem kolonihaveforbundet eller en tilsvarende institution. Alternativt skal det sikres, at haverne tjener et almennyttigt formål som supplement til etageboliger.

Efter 1. november 2001 har alle eksisterende kolonihaveområder status af varige kolonihaveområder, som med enkelte undtagelser kun kan nedlægges, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn taler for det, og på betingelse af, at der tilvejebringes nye kolonihaveområder til erstatning for dem, der nedlægges.

Kommunen er forpligtet til at planlægge for kolonihaver som en del af planlægningen af rekreative områder og områder til fritidsformål. Kommuneplanens rammer har bestemmelser for indholdet i lokalplaner til kolonihaver med hensyn til antal og placering.

Der er ved tidspunktet for udarbejdelsen af Kommuneplan 2009 udlagt tilstrækkeligt med areal til kolonihaver ved Grenaa i forhold til efterspørgslen. Der er fortsat planlagte arealer til kolonihaver i engene, som der ikke er taget i brug. Der er derfor ikke behov for udlæg af nye arealer til formålet.  

Afværgeforanstaltninger mod vandstandsstigninger

Dele af Grenaa som ligger lavt, især områder ved havnen og åen, bliver til tider oversvømmet. Ved en permanent stigning af vandstanden vil disse områder blive mere udsatte. Dette aspekt skal inddrages i planlægningen. Der henvises til redegørelsen herom under afsnittet klima.

Rekreative områder ved Grenaa

De grønne områder omkring Grenaa ved kysten, åen, kommuneplantagen og engene vest for byen er med til at give Grenaaområdet sit særlige præg, og de fungerer som byens rekreative områder.

Engarealerne er dog kun i mindre grad tilgængelige for offentligheden. Det indgår i kommuneplanen, at de skal inddrages mere í borgernes muligheder for friluftsliv. Desuden indgår det, at Kragsø skal søges genskabt.   

Tidligere lå der en større sø i engene ved Kragsø. Søen er imidlertid tørlagt og omdannet til dyrket mark. Man har hermed mistet et betydende landskabselement. Hvis søen genskabes vil den kunne være buffer i forbindelse med forhøjet vandstandsstigning i Grenaa. Samtidig vil naturen blive mere varieret og udvikle et rigere plante- og dyreliv. Da lokaliteten har stor betydning som rasteplads for ande- og vadefugle, vil den biologiske og landskabelige værdi af projektet være meget stor.

Området ved søen vil kunne bidrage til de naturoplevelser, som efterspørges i stigende omfang af borgere og turister. Der er mulighed for at give området større attraktionsværdi ved at bygge fugletårne og anlægge rekreative stier.

Nyudlæg

• Areal til boligformål mellem Dolmer og Åstrup

Initiativer i planperioden

• Planlægning af byudviklingen på ”Papfabrikkens grund”
• Planlægning af det nye boligområde mellem Dolmer og ”flygtningelandsbyen”
• Detailpanlægning af Sydhavnen
• Arealdisponering af ”Erhvervsparken” med henblik på opdeling i erhvervsarealer med forskellige virksomhedstyper.