Anholt

Midt i Kattegat ligger Anholt. Fra øens to høje bakker, Nordbjerg og Sønderbjerg kan man se vand så langt øjet rækker. I klart vejr dukker den svenske kystlinje eller Djursland op i horisonten.

Mål

Kommunalbestyrelsens mål er, at

• Anholts særlige natur og naturkvaliteter bevares
• antallet af overnatningsmuligheder øges i form af alternative overnatningsmuligheder
• Anholt bliver vedvarende energi-ø

Redegørelse

Det meste af den 22 km² store ø er omfattet af fredninger og /eller er udpeget som beskyttede naturtyper. Dette har gjort, at øens helt specielle smukke og rå natur er bevaret gennem årene.

”Ørkenen” udgør 85 % af landarealet og består af klitter på hævet havbund. Flere steder mellem klitterne kan man se revlerne fra havbunden. Ørkenen var tidligere dækket af fyrreskov, men overdreven hugst skabte ørkenen, der i dag plejes ved at fjerne genvækst af fyr og gran for at bevare den særegne natur. ”Ørkenen” er den største lavhede i Nordeuropa.

Med sin beliggenhed midt i Kattegat er Anholt Skandinaviens mest isolerede beboede øsamfund. Her er så lang til fastlandet, at beoerne ikke kan pendle til arbejde eller undervisning. Derfor er alle servicefaciliteter til stede på øen i form af børnehave, skole, ældrepleje, posthus, læge og præst. Øens forbindelse til fastlandet foregår via færgefart og med fly. Der er en fast flyforbindelse fra Tune lufthavn til Anholt og videre til Læsø. Lufthavnen er privatejet.

Øens faste indbyggertal er cirka 160. Der er mulighed for skolegang fra 0. til og med 9. klasse. Herefter foregår den videre skolegang og uddannelse på fastlandet.

Den planlagte havvindmøllepark kan give Anholt udviklingsmuligheder, ved at forsyningsskibe kan anløbe Anholt og arbejdshold overnatte på øen.

Naturbeskyttelse

Det meste af Anholt samt havet nord for er udpeget som Natura 2000-område og er en del af et Natura 2000-netværk, som omfatter beskyttede naturområder i hele EU. Netværket har til formål at beskytte de truede naturtyper, planter, fugle og andre dyrearter, som områderne er udpeget til at beskytte.

Inden for Natura-2000 området skal en række klittyper beskyttes, især er lavfloraen meget unik med mange sjældne og forureningsfølsomme arter. Ved Totten, på Anholts østspids, er der udlagt et reservat for gråsæl og spættet sæl. Især gråsæl er meget sjælden i Danmark og nyder her beskyttelse mod forstyrrende færdsel. Som ét af de få steder i landet yngler den sjældne fugl, markpiber, i ørkenen. I Flakket yngler en lang række fuglearter blandt andet flere ternearter. I havet ud for Anholt skal havlevende andefugle som sortand, fløjlsand og edderfugl beskyttes.

Staten udarbejder en Natura 2000-plan for Anholt, som bliver en del af en national Natura-2000 plan. Planen skal ved forskellige tiltag sikre, at de truede naturtyper og arter opnår en gunstig bevaringstilstand.

Ud over at være beskyttet ved Natura 2000 udpegninger er det meste af Anholts natur beskyttet af naturbeskyttelsesloven eller fredninger, der sikrer, at der ikke foretages uhensigtsmæssige ændringer i øens nuværende tilstand.

Sommerhusområder

Der er 190 sommerhuse på øen med planlagt mulighed for opførelse af yderligere 76 sommerhuse. Der er ikke grundlag for at udlægge nye sommerhusområder på Anholt

Vedvarende energi-ø

Anholt er en af de få danske øer uden el-forbindelse til omverden. Anholt Elværk forsyner øen med el ved hjælp af dieselmotorer og en vindmølle på havnen. Elværket drives af NRGi, og alle ekstraomkostninger dækkes af Energinet.dk, idet borgerne på Anholt betaler samme elpris som borgerne i Grenaa. Energinet.dk dækker på den baggrund et underskud på cirka 3 mill. kr. pr. år. Varmeforsyningen dækkes for de fastboende hovedsagelig med olie og for sommerhusbeboernes med el. Øens energiforsyning (el, varme og transport), er således i væsentlig grad baseret på olie.

Norddjurs Kommune ønsker, at Anholt i fremtiden omdannes til vedvarende energi-ø. Et trin på vejen kan være en større vindmølle placeret på havnen som sammen med dieselmotorerne dækker øens energiforbrug. En anden mulighed kunne være at forsyne Anholt med vindenergi fra havvindmølleparken. Det undersøges. Der skal således etableres et energisystem, som balancerer ved at udnytte de lokale ressourcer bedst muligt og bruge mindst mulig olie.

Uanset hvilken løsning, der vælges skal den være til fordel for anholterne og miljøet og være samfundsøkonomisk bæredygtig. De decentrale oliefyrede anlæg skal konverteres til central fjernvarmeforsyning. Anholt-borgerne skal således kunne se en fordel i at få deres energiforsyning omlagt, dels af økonomiske grunde, dels i forhold til bæredygtighedsprincippet, som prioriteres højt på Anholt. Også intelligent elmåling og transport på øen ved elbiler skal undersøges.

Planlægningsmæssige forhold

Anholt by er en landzoneby. Det er vigtigt at udvikle mulighederne for at tiltrække flere gæster til øen. Eksempelvis kan øens særlige naturområde med uberørt natur, skabe grundlag for et forum for vidensdeling og forskning om øens geologi, flora, fauna. Det fordrer, at der etableres flere overnatningsmuligheder af typer, som modsvarer det behov, de besøgende til øen har.

For at sikre Anholt som ø, der også er et sted, man bor hele året rundt, skal der udarbejdes lokalplan for Anholt by, som indeholder bestemmelser om, at boligerne inden for landsbyafgrænsningen kun må benyttes som helårsboliger.

Initiativer i planperioden

• Planlægning for areal til alternative overnatningsmuligheder
• Lokalplan for Anholt by
• Gøre Anholt til vedvarende energi-ø

Rammer for Anholt samt generelle retningslinjer og generelle rammer kan ses ved at følge linket i den grå boks ”Læs mere”.