Søg  |  www.norddjurs.dk  |  Kontakt  |  Sitemap  |  A-Å Indeks
Forside Byer og landsbyerLand og vandService for borgereErhverv og infrastrukturFind områdetProcessen  Print
Generelle retningslinjer for byer
Generelle rammer
Hovedbyer
Centerbyer
Øvrige byer med byzone
- Bønnerup Strand
- Enslev
- Fjellerup
- Gjerrild
- Gjesing
- Glatved
- Hammelev
- Lyngby
- Nørager
- Voldby
- Ålsrode
- Ålsø
Afgrænsede landsbyer
Øen Anholt
Kommuneplanrammer
Fremtidige byudviklingsområder

 

 

Norddjurs Kommune
Torvet 3, 8500 Grenaa
Telefon: 89 59 10 00
Mail: norddjurs@norddjurs.dk
CVR-nr.: 29 18 99 86
Kommunenr. 707


Åbningstider:
Man- onsdag: kl. 08.30 - 15.00
Torsdag: kl. 08.30 - 17.00
Fredag: kl. 8.30 - 12.00


Borgerservice Auning:
Tirsdag: kl. 10.00 - 13.00
Torsdag: kl. 13.00 - 17.00

Gjerrild


Gjerrild har en lang og særegen struktur og en historie og karakter, der godtgør, at der er tale om et bevaringsværdigt kulturmiljø. Den nordvestlige del (Stokkebro) bærer præg af sin fortid som stationsby, mens den sydøstlige del (Gjerrild) præges af landbrugsejendomme. Byens indbyggertal er cirka 350.

Byens offentlige service omfatter egnsarkiv og børnehave. Desuden er der en privatskole og en efterskole. Råderetten over det nedlagte bibliotek er overdraget til beboerforeningen, der arbejder på at anvende bygningen til gavn for lokalområdet. På grund af nærheden til god badestrand, et stort sommerhusområde og en campingplads er der basis for dagligvarehandel. Desuden er der kro med overnatningsmuligheder samt vandrehjem. Sostrup Slot ligger vest for byen.

Planlægningsmæssige forhold

Gjerrild er landzonelandsby. Det fremgår af den hidtidige planlægning, at Gjerrild skal overføres til byzone ved lokalplan. Enkelte områder i byen er inddraget i byzone i forbindelse med vedtagne lokalplaner. Der er udlagt nye boligområder ved Marshøj i den nordlige del af Stokkebro og i den sydøstlige del af Gjerrild. Dette område, der ejes af Norddjurs Kommune, er byggemodnet og klar til salg. I samme område ligger et areal, som endnu ikke er byggemodnet. Det samlede område vurderes at være tilstrækkeligt inden for planperioden.

Der er lokalplanlagt areal til jordbrugsparceller i midten af Gjerrild by og kommuneplanlagt areal i den nordvestlige del af byen til jordbrugsparceller. Begge arealer er i privat eje.

Der er ikke udlagt arealer til erhvervsformål i Gjerrild, men den eksisterende del af Gjerrild by er udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål. Det betyder, at det er muligt at etablere mindre erhvervs- og håndværksvirksomheder inden for eksisterende byafgrænsning.

Gjerrild er en tidligere stationsby med et bevaringsværdigt stationsmiljø. Der skal  udarbejdes bevarende lokalplan for en del af byen. Gjerrild og Stokkebro er registreret som bevaringsværdig kulturmiljø.

Det er vurderet, at der ikke er behov for udlæg af nyt areal til byudviklingsformål inden for de næste fire år.

Initiativer for planperioden

Der udarbejdes bevarende lokalplan for byen. Lokalplanen skal have særlig fokus på at bevare sporene fra byens tid som stationsby.

 

 

 

 

 
Status

Kommuneplan 2009 blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. december 2009.

Kommuneplan 2009 er offentligt bekendtgjort den 9. februar 2010.

 
Læs mere

Rammer og retningslinjer:

Rammer for Gjerrild

Generelle retningslinjer

Generelle rammer