Erhvervsudvikling

Erhvervsudviklingen i Norddjurs Kommune skal afpasses de forudsætninger, som er til stede eller skønnes at kunne udvikles i forhold til de erhvervsmæssige styrkepositioner, der er i kommunen.

Erhvervsstrukturen i Norddjurs Kommune er præget af mange små og mellemstore virksomheder og få store virksomheder med over 100 ansatte. Heri adskiller Norddjurs Kommune sig ikke fra de øvrige kommuner i Region Midtjylland eller den danske erhvervsstruktur generelt. De senere år har nogle store virksomheder flyttet deres produktion fra Grenaa som en konsekvens af outsourcing-bølgen og ønsket om at samle produktioner i få og større enheder.

Mål

Det er kommunalbestyrelsens mål, at

• fastholde eksisterende virksomheder og tiltrække nye ved at tilbyde tilstrækkelige erhvervsarealer, god og fleksibel offentlig service og forbedring af erhvervslivets rammebetingelser
• hæve uddannelsesniveauet
• have en afbalanceret udvikling i kommunen med Grenaa og Auning som de væsentligste centre for erhvervsudvikling, en begrænset erhvervsudvikling i de øvrige byzonebyer og indpasning af mindre erhvervsarealer i landzonelandsbyer
• sikre landbrugets muligheder for at udvikle sig som erhverv
• udvikle turisme i sammenhæng med den samlede indsats for turismen på Djursland
• fiskeri- og akvakulturerhvervet fremmes og udvikles.

Redegørelse

Landbrug og turisme er erhverv, der kræver særligt fokus i Norddjurs Kommune. Landbruget fordi det har stor betydning for den fysiske planlægning, da landbruget er det mest arealkrævende erhverv i kommune. Turisme på grund af de udviklingsperspektiver, der er inden for dette erhverv.

Set i forhold til brancher er der sket et fald i antallet af arbejdspladser inden for landbrug, fiskeri, træ-, papir- og grafisk industri, kemisk industri og plastindustri, autohandel, udlejning og ejendomshandel, transport og undervisning. Der er en forventning om tilbagegang i bygge og anlæg og jern og metal. Til gengæld er der en forventning om fremgang i serviceerhverv nærmere betegnet forretningsservice og detailhandel ligesom hotel- og restaurationsbranchen er i vækst. Det har konsekvenser for planlægningen af de fremtidige erhvervsarealer, hvor netop en fremgang inden for serviceerhverv betyder, at der er bedre muligheder for at blande bolig og erhverv, da der ikke skal tages de samme miljøhensyn, som en række af de traditionelle virksomheder har krævet. Det kan give nye muligheder for at opbygge spændende og levende kombinerede bolig- og erhvervsområder eller områder med fokus på bestemte typer erhverv, som med fordel kan placeres sammen, da de kan supplere og understøtte hinanden.

Beskæftigelse inden for de enkelte brancher i Norddjurs Kommune 2006-2007

	2006	2007
Landbrug, gartneri og skovbrug	1138	1095
Fiskeri	106	100
Råstofudvinding	21	72
Fremstilling i alt	2948	2778
Energi- og vandforsyning	94	78
Bygge og anlæg	1381	1483
Handel, hotel og restaurant	2687	2860
Transport, post og tele	1036	1045
Forretningsservice ialt	1331	1337
Offentlig virksomhed i alt	4848	4877
Foreninger, kultur og renovation	740	838
Uoplyst aktivitet	71	85
Ialt	16401	16648

Kilde: Danmarks Statistik – Statistikbanken

Arbejdssteder opgjort på branche 2006*
	2006
Landbrug, skovbrug og fiskeri	654
Råstofindvinding	8
Fremstilling	140
Energi- og vandforsyning	43
Bygge og anlæg	224
Handel, hoteller og restauranter	463
Transport, post og tele	142
Forretningsservice	411
Offentlig virksomhed	249
Foreninger og kultur	45
Uoplyst aktivitet	14
	2393

Kilde: Danmarks Statistik – Statistikbanken

*) Den første opgørelse på arbejdssteder på de nye kommuner er fra 2006. Der findes ikke nyere tal og dermed mulighed for at sammenligne udviklingen fra 2006 til 2007

Landbrug

Landbruget er et meget synligt og betydende erhverv i Norddjurs Kommune med en stor arealanvendelse. Landbrugsproduktionen omfatter såvel planteavl som dyrehold. I kommunen findes især en række større svineproduktioner. Herudover er der en række mere nichebetonede produktioner inden for grønsagsproduktion og økologisk planteavl og husdyrhold. For at sikre dette erhvervs fremtidige udvikling, skal der i den fysiske planlægning tages hensyn til landbrugets arealbehov.

Den store variation i fødevareproduktionen kan give basis for særlige udviklingsinitiativer inden for fødevarer.

Landbruget er en vigtig bidragyder inden for produktion af vedvarende energi som producent af biomasse og ved en fremtidig etablering af biogasanlæg.

Fiskeri og akvakulturindustri