Søg  |  www.norddjurs.dk  |  Kontakt  |  Sitemap  |  A-Å Indeks
ForsideByer og landsbyerLand og vandService for borgere Erhverv og infrastrukturFind områdetProcessen  Print
Erhvervsudvikling
Detailhandel
Virksomheder og miljø
Veje
Trafiksikkerhed
Transport
Kollektiv trafik
Øvrige tekniske anlæg
- Strækningsanlæg
- Antennemaster
- Højspændingsanlæg
- Vindmøller
- Deponeringsanlæg
- Forbrændingsanlæg
- Renseanlæg
- Biogasanlæg
Vindmølleplan

 

 

Norddjurs Kommune
Torvet 3, 8500 Grenaa
Telefon: 89 59 10 00
Mail: norddjurs@norddjurs.dk
CVR-nr.: 29 18 99 86
Kommunenr. 707


Åbningstider:
Man- onsdag: kl. 08.30 - 15.00
Torsdag: kl. 08.30 - 17.00
Fredag: kl. 8.30 - 12.00


Borgerservice Auning:
Tirsdag: kl. 10.00 - 13.00
Torsdag: kl. 13.00 - 17.00

Antennemaster


Master er en del af infrastrukturen i telenettet, idet de blandt andet benyttes til opsætning af antennesystemer til brug for eksempelvis mobilkommunikation, radio og tv. I de senere år har der vist sig øget behov for at opstille antennemaster til forskellige formål.

Mål

Det er kommunalbestyrelsens mål, at beskytte landskabet mod antennemaster, så vidt som det er teknisk muligt.

Retningslinje 5.11 Antennemaster

  1. Antallet af antennemaster til radio-, telefon- og fjernsynstransmission og deres påvirkning af landskabet skal begrænses mest muligt. Regler for opsætning af antennemaster er nærmere beskrevet i Masteloven.

Redegørelse

Masteloven

Masteloven, ”Lov om etablering og fællesudnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.”, finder anvendelse ved fælles udnyttelse af master og opsætning af antennesystemer på for eksempel bygninger i både landzone, sommerhusområder og byzone. Formålet med loven er at minimere antallet af master og disses eventuelle skadelige virkning på landskabet, samtidig med at tilgodese offentlighedens behov for bredt varierende og billigt udbud af trådløse kommunikationstjenester, herunder mobiltjenester, samt radio- og tv-ydelser. Loven giver kommunerne mulighed for at sikre, at der ikke opstilles flere master end nødvendigt for at opnå optimal radiokommunikation.

Masteloven pålægger ejere af egnede master og høje bygninger at imødekomme anmodninger om opsætning af antenner. Det gælder også, hvor flere selskabers fælles udnyttelse af en mast vil kræve udbygning eller udskiftning af masten.

Hvis flere selskaber har planer om master i det samme geografiske område, kan der i tilladelsen til opstilling af en ny mast stilles vilkår om, at masten får en sådan størrelse, at den kan bære flere antenner end ansøgerens egen.

Ejeren af en i øvrigt velegnet mast eller bygning kan kun afslå, hvis der foreligger byggetekniske eller radiotekniske hindringer. I så fald indhentes en uvildig udtalelse fra en byggesagkyndig eller fra IT- og Telestyrelsen.

Den nødvendige plads til en mast eller antenne kan eksproprieres, hvis der ikke er andre muligheder.

Placering af nye master

Masteloven administreres af kommunerne og udgør i kombination med planlovens bestemmelser grundlaget for placering af nye master. Det er vigtigt for varetagelsen af de landskabelige interesser, at mastelovens muligheder udnyttes til at sikre, at antallet af nye master begrænses mest muligt.

Når der meddeles tilladelser til nye master, vil der derfor altid blive stillet krav om:

  • at masten også stilles til rådighed for andre selskabers antenner
  • at masten tages ned igen senest et år efter endt brug til det formål, der er givet tilladelse til

Ved vurderingen af placeringsmuligheder vil der blive taget følgende hensyn:

  • nye antennemaster bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse
  • nye antenner bør så vidt muligt anbringes på eksisterende master eller på andre høje bygningselementer, f.eks. skorstene, siloer, fabriksbygninger og højspændingsmaster
  • nye master i det åbne land bør ikke placeres inden for regionplanens områder af særlig landskabelig interesse
  • nye master i det åbne land bør så vidt muligt placeres i tilknytning til andre høje bygningselementer

Opstilling af master kan være i modstrid med forsvarets interesser, hvad angår flyvestationer, skydeområder, radiokædeforbindelser og radarstationer mv. Forsvarsministeriet (Forsvarets Bygningstjeneste) skal derfor inddrages ved planlægning af nye master inden for en radius af 12 km fra et af forsvarets anlæg.

Antennemaster på 100 m og højere skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Inden masterne opstilles skal der være udstedt en attest om, at den hindring, masterne udgør, ikke skønnes at udgøre en fare for flyvesikkerheden.

Mastedatabasen

IT- og Telestyrelsen udarbejder og vedligeholder en samlet oversigt over fremtidige radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner. Oversigten er tilgængelig på mastedatabasen.

 

 

 

 
Status

Kommuneplan 2009 blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. december 2009.

Kommuneplan 2009 er offentligt bekendtgjort den 9. februar 2010.

 
Læs mere

Masteloven

Mastedatabasen