Søg  |  www.norddjurs.dk  |  Kontakt  |  Sitemap  |  A-Å Indeks
ForsideByer og landsbyerLand og vandService for borgere Erhverv og infrastrukturFind områdetProcessen  Print
Erhvervsudvikling
Detailhandel
Virksomheder og miljø
- Miljøklasser
- Industri
- Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko
- Afstand til forurenende virksomheder og risikovirksomheder
- Særligt energiproducerende og -forbrugende virksomheder
- Støj
- Vurdering af virkninger på miljøet
Veje
Trafiksikkerhed
Transport
Kollektiv trafik
Øvrige tekniske anlæg
Vindmølleplan

 

 

Norddjurs Kommune
Torvet 3, 8500 Grenaa
Telefon: 89 59 10 00
Mail: norddjurs@norddjurs.dk
CVR-nr.: 29 18 99 86
Kommunenr. 707


Åbningstider:
Man- onsdag: kl. 08.30 - 15.00
Torsdag: kl. 08.30 - 17.00
Fredag: kl. 8.30 - 12.00


Borgerservice Auning:
Tirsdag: kl. 10.00 - 13.00
Torsdag: kl. 13.00 - 17.00

Miljøklasser


En del virksomheder er placeret tæt på boligområder med de deraf følgende miljømæssige gener og risici. Virksomhederne skal etableres mest hensigtsmæssigt, også set fra virksomhedsside. Derfor er arealerne til erhvervsformål differentieret og opdelt i kategorier, dels ud fra de forskellige virksomhedstypers miljøbelastning, dels ud fra byplanmæssige hensyn.

Redegørelse

Formålet med opdelingen i kategorier er blandt andet at opnå følgende:

  • at mindske genevirkningerne for boligområderne
  • rationel udnyttelse af de arealer, som er bedst egnede til forurenende industri
  • forkortelse og forenkling af godkendelsesproceduren for forurenende virksomhed
  • bedre grundlag for at integrere boliger og erhverv, som ikke er miljøbelastende
  • nedbringe byggemodningsudgifter, ved at placere virksomheder i velplanlagte områder

Erhvervsarealerne er opdelt på fem forskellige erhvervskategorier: industri – virksomheder med særlige beliggenhedskrav, afstandskrævende industri, industri uden større afstandskrav, produktion og håndværk og endelig havneformål.

Kategori 1: Industri – virksomheder med særlige beliggenhedskrav

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav forudsætter særlig placering. Denne type virksomheder kan etablere sig i områder betegnet ”industri med særlige beliggenhedskrav”.

Kategori 2: Afstandskrævende industri

Ved afstandskrævende virksomheder forstås primært de virksomheder, der i listen over kapitel 5 virksomheder er mærkede med et afstandkrav, der kan opfyldes inden for de udpegede arealer. Denne virksomhedstype kan etablere sig i områder betegnet ”industri”.

Kategori 3: Industri uden større afstandskrav

Ved industri uden større afstandskrav forstås primært de øvrige godkendelsespligtige virksomheder og tilsvarende ikke-godkendelsespligtige virksomheder. Det vil sige de mindst forurenende virksomheder etableres uden forudgående miljøgodkendelse, såfremt de anlægges i overensstemmelse med godkendt lokalplan eller byplanvedtægt. Virksomheder i øvrigt kan placeres på de udlagte arealer uden genevirkning for omgivelserne. Denne virksomhedstype kan etablere sig i ”industriområde med forbud mod generende virksomhed”.

Kategori 4: Produktion og håndværk

Ved produktion og håndværk forstås først og fremmest virksomheder, der ikke kræver godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, og som ikke er til gene for omgivelserne. På arealer udlagt til produktion og håndværk kan desuden placeres de ovenfor under kategori 3 omtalte ikke-godkendelsespligtige virksomheder, såfremt disse virksomheder som følge af støj, røg eller lignende ikke er til gene for omgivelserne. Desuden kan der inden for denne kategori placeres arealkrævende, ikke-forurenende virksomheder. Herved forstås for eksempel virksomheder med behov for større oplagring, men uden produktion, som kan være til gene for omgivelserne.

Kategori 5: Havneformål

Denne kategori omfatter primært transport, fiskeri, servicevirksomheder og produktionsvirksomheder, som har behov for at ligge på havnearealer.

 
Status

Kommuneplan 2009 blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. december 2009.

Kommuneplan 2009 er offentligt bekendtgjort den 9. februar 2010.