Søg  |  www.norddjurs.dk  |  Kontakt  |  Sitemap  |  A-Å Indeks
ForsideByer og landsbyer Land og vandService for borgereErhverv og infrastrukturFind områdetProcessen  Print
Grundvand
Overfladevand
Natur
Jordbrug
Landskab
Råstof
Friluftsliv
- Adgang til naturen
- Badestrande
- Sommerhusområder
- Camping
- Lystbådehavne
Kulturmiljø
Byggeri og anlæg i det åbne land

 

 

Norddjurs Kommune
Torvet 3, 8500 Grenaa
Telefon: 89 59 10 00
Mail: norddjurs@norddjurs.dk
CVR-nr.: 29 18 99 86
Kommunenr. 707


Åbningstider:
Man- onsdag: kl. 08.30 - 15.00
Torsdag: kl. 08.30 - 17.00
Fredag: kl. 8.30 - 12.00


Borgerservice Auning:
Tirsdag: kl. 10.00 - 13.00
Torsdag: kl. 13.00 - 17.00

Sommerhusområder


Norddjurs Kommune har syv sommerhusområder på nordkysten: Udbyhøj, St. Sjørup, Lystrup, Skovgårde, Fjellerup Strand, Bønnerup Strand, Gjerrild Nordstrand, og et sommerhusområde på østkysten: Grenaa. Desuden ligger sommerhusområde Selkær Mølle inde i landet sydøst for Glesborg og et sommerhusområde på Anholt.

Mål

Kommunalbestyrelsens mål er, at der tages særligt hensyn til landskabet ved udbygning med ferie- og fritidsanlæg i sommerhusområder.

Retningslinje 3.17 Sommerhusområder

  1. Uden for kystnærhedszonen kan der udlægges arealer til sommerhuse på steder, hvor der sker en afvejning af de statslige interesser om anlæg i det åbne land mod rekreative ønsker.
  2. Nye sommerhusområder skal fortrinsvis placeres i forbindelse med andre større ferie- og fritidsbebyggelser. Der skal ved udformningen tages særlige hensyn til de landskabelige interesser og naturbeskyttelsen.
  3. Ledige arealer i allerede udlagte sommerhusområder kan forbeholdes til ferieanlæg med indtil 100 sengepladser eller til offentlige rekreative formål. Hvis ledige arealer i et sommerhusområde udlægges til hotel, ferieby eller lignende, skal det samtidig sikres, at væsentlige dele af området friholdes til gavn for offentligheden.

Redegørelse

I 2005 blev der som følge af et landsplandirektiv udlagt nye sommerhusområder ved Fjellerup Strand, Bønnerup Strand, Gjerrild Nordstrand og Grenaa. I 2008 er der som følge af endnu et landsplandirektiv søgt om yderligere udlæg af 31 nye sommerhusgrunde i Skovgårde og 62 sommerhusgrunde i Grenaa. Der er i alt ca. 4.900 sommerhusgrunde i Norddjurs Kommune, heraf er ca. 740 grunde ubebygget. Det største sommerhusområde er Fjellerup Strand.

Sommerhusområderne kan ses på nedenstående kort.

Udbyhøj

Sommerhusområdet Udbyhøj ligger ved udmundingen af Randers Fjord og omfatter 159 sommerhusgrunde, heraf er 28 ubebyggede grunde. Der er færgeforbindelse over Randers Fjord.

St. Sjørup

Sommerhusområdet St. Sjørup ligger ved Hevring Bugt mellem kysten og landsbyen St. Sjørup. Det omfatter 469 sommerhusgrunde, heraf er 45 ubebyggede grunde. Af hidtidig planlægning fremgår det, at der er en mulighed for at udvide sommerhusområdet med et område sydvest for Kærvejen med 75 grunde. Området ligger inden for den planlægningsmæssige støjkonsekvenszone fra det militære skydeterræn ”Hevringlejren”, og derfor kræver det en ændring af forholdene at få området inddraget i sommerhusområdet. Det offentlige strandområde ”Paradiset” ligger umiddelbart nord for sommerhusområdet.

St. Sjørup - Paradiset.pdf

Lystrup Strand

Sommerhusområdet omfatter 192 sommerhusgrunde, heraf er en enkelt ubebygget. For den østligste del af sommerhusområdet er der godkendt lokalplan til regulering af de bebyggelsesmæssige forhold. I forbindelse med sommerhusområdet er der en offentlig badestrand.

Skovgårde

Sommerhusområdet, der ligger midt på nordkysten, omfatter 381 sommerhusgrunde, heraf er 18 ubebyggede. I området ligger en campingplads. Sommerhusområdet her og sommerhusområdet ved Fjellerup strand er vokset sammen. Ved ansøgning om udlæg af nye sommerhusområder i 2008 blev der søgt om udstykning af 31 nye grunde i området mellem Nordkystvejen og ”Nordvang”. Der er en god badestrand i umiddelbar forbindelse med sommerhusområdet. Der arbejdes med muligheden for at, at Nordsøstien kan forlænges til Skovgårde langs kysten.

Fjellerup Strand

Sommerhusområdet omfatter 1790 sommerhusgrunde, hvoraf 119 er ubebyggede og 246 endnu ikke byggemodnede. Sommerhusområdet ligger ved Fjellerup by. Tilsammen rummer området et basisudvalg af butikker til den daglige forsyning. Der er desuden 3 campingpladser med tilhørende faciliteter i området. Der er udarbejdet lokalplaner for de sommerhusområder, der blev udlagt ved landsplandirektiv i 2005, ligesom der er lokalplanlagt for område til ferieboliger ved Løgholmsvej. Nordsøstien, der forløber langs kysten har forbindelse til Bønnerup og Gjerrild. Fjellerup Strand er en attraktiv badestrand med Blå Flag station.

Bønnerup Strand

Sommerhusområdet ved Bønnerup Strand omfatter 842 grunde, hvoraf de 300 er ubebyggedet. 46 af grundene blev udlagt ved landsplandirektiv i 2005.

Sommerhusområdet ligger ved landsbyen Bønnerup Strand, der er et landsbysamfund med fiskeri- og lystbådehavn. Der er udarbejdet skitser til masterplan for Bønnerup Havn og helhedsplan for Bønnerup Havn, Bønnerup Strand og sommerhusområdet med det formål at skabe sammenhæng i hele området. Byen rummer butikker til områdets daglige forsyning, flere kunsthåndværkere og en række spisesteder. Der er feriehotel og campingplads øst for sommerhusområdet. Der er udarbejdet lokalplaner for de nyudlagte sommerhusområder, ligesom der er lokalplanlagt for et feriecenter ved campingpladsen Albertinelund.

Gjerrild Nordstrand

Området omfatter 522 sommerhusgrunde, heraf er 137 ubebyggede. 99 af sommerhusgrundene blev udlagt ved landsplandirektivet i 2005. Sommerhusområdet ligger cirka. 2 km nord for Gjerrild by på det nordøstligste punkt af Djursland. I sommerhusområdet ligger en campingplads med dagligvarebutik til områdets daglige forsyning. Der er endnu ikke udarbejdet lokalplan for det nyudlagte sommerhusområde.

Grenaa Strand

Sommerhusområdet ved Grenaa består af to områder: Dels det gamle sommerhusområde ved Kystvej som består af 614 sommergrunde, der alle er bebyggede, dels sommerhusområdet ved Fuglsang der består af 95 sommerhusgrunde, hvoraf 14 er ubebyggede. De 99 sommerhusgrunde der blev godkendt ved landsplandirektiv i 2005 er lokalplanlagt. Der er søgt om yderligere 62 grunde i forbindelse med landsplandirektiv for 2008. Denne ansøgning er endnu ikke godkendt.

Sommerhusområdet ved Fuglsang ligger cirka 3 km syd for Grenaa bycenter. Det gamle fuldt udbyggede sommerhusområde ligger i umiddelbar forlængelse af Grenaa by og i en afstand af ca.

1,5 km fra Grenaa bycenter.

Sommerhusområdet ”Klitten” er et gammelt sommerhusområde med en del sommerhuse, der er erklæret for bevaringsværdige. Området er på den baggrund omfattet af en bevarende lokalplan. Sommerhusområderne er en del af det samlede ferie-fritidsområde ved Grenaa Strand, som blandt andet rummer spisesteder, campingplads, hotel inklusive ferielejligheder, lystbådehavn og Kattegatcentret.

Selkær Mølle

Sommerhusområdet ved Selkær Mølle ligger uden for kystnærhedszonen i det åbne land cirka 1,5 km sydøst for Glesborg. Der er 358 sommerhusgrunde, heraf er 131 ubebyggede. Området er lokalplanlagt.

Anholt

Der er 190 sommerhuse på øen med planlagt mulighed for opførelse af yderligere 76 sommerhuse. Der er ikke grundlag for at udlægge nye sommerhusområder på Anholt.

 

 

 

 
Status

Kommuneplan 2009 blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. december 2009.

Kommuneplan 2009 er offentligt bekendtgjort den 9. februar 2010.

 
Læs mere

Skitse til masterplan for Bønnerup Havn 

Skitse til helhedsplan for Bønnerup Havn, Bønnerup Strand og sommerhusområdet

 
Rammer for sommerhusområder