Søg  |  www.norddjurs.dk  |  Kontakt  |  Sitemap  |  A-Å Indeks
ForsideByer og landsbyer Land og vandService for borgereErhverv og infrastrukturFind områdetProcessen  Print
Grundvand
Overfladevand
Natur
Jordbrug
- Jordbrugsområder
- Landbrugsbyggeri
- Husdyrgodkendelser
- Skovrejsningsområder
- Områder hvor skovrejsning er uønsket
Landskab
Råstof
Friluftsliv
Kulturmiljø
Byggeri og anlæg i det åbne land

 

 

Norddjurs Kommune
Torvet 3, 8500 Grenaa
Telefon: 89 59 10 00
Mail: norddjurs@norddjurs.dk
CVR-nr.: 29 18 99 86
Kommunenr. 707


Åbningstider:
Man- onsdag: kl. 08.30 - 15.00
Torsdag: kl. 08.30 - 17.00
Fredag: kl. 8.30 - 12.00


Borgerservice Auning:
Tirsdag: kl. 10.00 - 13.00
Torsdag: kl. 13.00 - 17.00

Områder hvor skovrejsning er uønsket


Områder, hvor skovtilplantning er uønsket, er de områder, hvor det er vurderet, at skovrejsning vil stride mod andre hensyn.

Mål

Kommunalbestyrelsens mål er, at udlægge områder, hvor der ikke må plantes skov for at beskytte værdifulde landskaber, naturområder og kulturhistoriske interesseområder.

Retningslinje 3.12 Områder hvor skovrejsning er uønsket

  1. Områder hvor skovrejsning er uønsket fremgår af kortet nedenfor.
  2. Værdifulde landskaber, naturområder, kulturhistoriske interesseområder, råstofgraveområder, råstofinteresseområder, arealer reserveret til byudvikling eller infrastrukturformål herunder fremtidige vejanlæg, udpeges normalt som områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Redegørelse

Formålet med retningslinjen er at udpege de områder, hvor kommunalbestyrelsen ikke kan anbefale rejsning af ny skov. Områderne er vist på nedenstående kort.

Områder hvor skovrejsning ar uønsket er udpeget efter følgende tre hovedhensyn:

  • værdifulde landskaber og landskabsområder med særligt karakteristisk geologisk indhold
  • værdifulde naturområder
  • kulturhistoriske interesseområder

Skovrejsning på landbrugsejendomme, der ligger i disse områder, hvor skovtilplantning er uønsket, er ikke tilladt. Som følge heraf ydes der ikke tilskud til privat skovrejsning i disse områder.

Med kommuneplanen udlægges cirka 14.812 ha, hvor skovrejsning er uønsket. Dermed er cirka 20 % af Norddjurs Kommunes samlede areal udpeget til områder hvor skovrejsning er uønsket.

Energiskov, pyntegrønt og juletræer

Produktion af energiskov, pyntegrønt og juletræer anses ikke for at være skovtilplantning og kan foregå inden for områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Kulturer med juletræer og pyntegrønt må dog ikke udvikle sig til skov, når de ligger i et område, hvor skovtilplantning er uønsket.

Områder med fredskovspligt

Inden for områder, hvor skovtilplantning er uønsket, er der flere steder fredskovspligtige arealer. Her er der pligt til at vedligeholde skoven og til at plante ny skov i forlængelse af skovhugst. Disse arealer kan således genplantes, selv om de er udpeget som områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Efterhånden som kommunen får kendskab til de konkrete fredskovspligtige skovområder, vil de blive udtaget af områder, hvor skovtilplantning er uønsket.

Det skal bemærkes, at der enkelte steder også er fredskovspligtige arealer, som ikke må tilplantes.

Plantning af træer

På nær tilplantning i henhold til fredskovspligt, skal alle ønsker om at plante skov i områder, hvor skovtilplantning er uønsket, forelægges kommunen, som kan give dispensation til skovplantning, hvor særlige forhold taler for det.

En dispensation forudsætter, at plantningen ikke strider imod de værdier, som ønskes beskyttet inden for områderne.

 

 
Status

Kommuneplan 2009 blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. december 2009.

Kommuneplan 2009 er offentligt bekendtgjort den 9. februar 2010.