Skovrejsningsområder

Skovrejsningsområder er de steder, hvor det kan anbefales at rejse ny skov.

Mål

Kommunalbestyrelsens mål er, at udpege skovrejsningsområder for at fremme skovtilplantningen.

Retningslinje 3.11 Skovrejsningsområder

1. Skovrejsningsområder fremgår af kortet nedenfor.
2. Skovrejsningsområder skal normalt udpeges, hvor grundvandsressourcen skal beskyttes, hvor bynære friluftsinteresser kan styrkes, eller hvor skov kan fremme den biologiske mangfoldighed i landskabet.

Redegørelse

Formålet med retningslinjen er, at udpege de områder, hvor kommunalbestyrelsen kan anbefale rejsning af ny skov. Skovrejsningsområderne er vist på nedenstående kort:

Skovrejsningsområderne er udpeget efter tre hovedhensyn:

• Beskyttelse af grundvands- og drikkevandsressourcer
• Fremme arealer til bynære friluftsinteresser
• Fremme den biologiske mangfoldighed i landskabet

Skovrejsningsområderne danner grundlag for statslig skovrejsning og for offentlig støtte til privat skovrejsning.

Med skovrejsningsplanlægningen lægges der op til en forøgelse af skovarealet i Norddjurs Kommune. Ønsket om at fremme skovtilplantningen skyldes, at andelen af skov i Danmark har været i tilbagegang i en lang periode. Statens mål er at fordoble skovlandskaber i Danmark i løbet af 80 til 100 år, så cirka 20-25 % af landets areal i løbet af en trægeneration dækkes af skov.

Norddjurs Kommune er beriget af store skovområder. I dag er cirka 12.908 ha eller 18% af kommunens areal dækket af skov.

Med kommuneplanen udlægges yderligere cirka 7.910 ha til skovrejsning. Ved fuld tilplantning af disse områder vil Norddjurs Kommune være dækket af ca. 29 % skov.

Skovrejsningsordningen

Bestemmelser i skovloven giver staten mulighed for at yde tilskud til privat skovrejsning på landbrugsjord. Med skovrejsning menes i denne forbindelse etablering af sluttet skov af højstammede træer. Det er frivilligt at rejse skov og at benytte sig af tilbuddet om offentlig støtte til skovrejsning. Ordningen administreres af Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet.

Ansøgninger fra lodsejere i skovrejsningsområder har høj prioritet. Højeste tilskud ydes til disse arealer, og hvor der plantes løvtræ. Tilskuddet forhøjes, hvis skovdriften sker uden anvendelse af pesticider.

Skove, som anlægges med offentligt tilskud ifølge skovrejsningsordningen, pålægges fredskovspligt.

Udnyttelse til andre formål

Skovrejsningsområderne har ikke karakter af arealreservationer. Før der er sket tilplantning, er udpegning af et skovrejsningsområde således ikke i sig selv til hinder for, at området i stedet anvendes til jordbrugsformål, byudvikling eller for eksempel til vejanlæg efter de regler, der i øvrigt gælder for det åbne land.

Enkelte skovrejsningsområder er udlagt i kommuneplanens råstofgraveområder. Her er det hensigten, at der først etableres skov efter endt råstofgravning.

Beskyttelse af naturtyper og fortidsminder

Naturbeskyttelseslovens beskyttelse af strande, søer, vandløb, moser, heder, enge, overdrev, strandenge, strandsumpe og fortidsminder og museumslovens beskyttelse af sten- og jorddiger gælder også inden for skovrejsningsområderne. Kommunalbestyrelsen kan dog i visse tilfælde give tilladelse til at plante inden for disse områder.