Søg  |  www.norddjurs.dk  |  Kontakt  |  Sitemap  |  A-Å Indeks
ForsideByer og landsbyer Land og vandService for borgereErhverv og infrastrukturFind områdetProcessen  Print
Grundvand
Overfladevand
Natur
Jordbrug
Landskab
- Områder af særlig landskabelig interesse
- Områder af særlig geologisk interesse
- Kystnærhedszonen
Råstof
Friluftsliv
Kulturmiljø
Byggeri og anlæg i det åbne land

 

 

Norddjurs Kommune
Torvet 3, 8500 Grenaa
Telefon: 89 59 10 00
Mail: norddjurs@norddjurs.dk
CVR-nr.: 29 18 99 86
Kommunenr. 707


Åbningstider:
Man- onsdag: kl. 08.30 - 15.00
Torsdag: kl. 08.30 - 17.00
Fredag: kl. 8.30 - 12.00


Borgerservice Auning:
Tirsdag: kl. 10.00 - 13.00
Torsdag: kl. 13.00 - 17.00

Områder af særlig geologisk interesse


Områder af særlig geologisk interesse omfatter større områder, hvor terrænformerne afspejler landskabets tilblivelsesproces såvel som mindre lokaliteter, hvor de aflejringer, som landet er opbygget af, er synlige (blotninger). Blotningerne giver en særlig let adgang til oplysninger om de geologiske processer.

Mål

Kommunalbestyrelsens mål er, at særlige geologiske interesser samt kystlandskaberne skal beskyttes.

Retningslinje 3.14 Geologiske interesseområder

  1. Landskabsformer og blottede profiler mv., som særlig tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, skal søges bevaret og beskyttet. Inden for områder af særlig geologisk interesse skal hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt.

  2. Byggeri og anlægsarbejder, beplantning mv., som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal så vidt muligt undgås i områder af særlig geologisk interesse.

  3. Geologisk interessante kystprofiler og profiler, der afdækkes ved råstofgravning, bør søges friholdt.

Redegørelse

Forståelsen af landets opbygning har samfundsmæssig betydning i forhold til grundvandsbeskyttelse og råstofindvinding. Her kan konkrete og geografisk afgrænsede målinger og data sættes i en større sammenhæng gennem oplysninger, der trækkes ud fra de geologiske profiler og landskaberne.

Herudover vil mange af de landskaber, der geologisk set er de mest interessante, også være områder af stor rekreativ værdi på grund af deres særpræg og skønhed. En del af disse områder er samtidig udpeget som områder af særlig landskabelig interesse. Udpegningen omfatter både større landskaber og mindre lokaliteter.

Områder af særlig geologisk interesse fremgår af nedenstående kort. Ved at klikke i kortet fremkommer links til beskrivelser af de forskellige interesseområder.

 

Blottede profiler

Profiler, som blotlægges ved kysterosion eller ved råstofgravning, er det ikke muligt at udpege på forhånd.

Ved kysterosion kan der blotlægges profiler af stor geologisk interesse. Ud fra en geologisk synsvinkel er en fortsat svag erosion på sådanne steder ønskelig, og kystsikring eller andre anlægsarbejder, som modvirker de naturlige processer, er tilsvarende uheldige.

Ved råstofgravning kan der afdækkes geologisk interessante profiler. I sådanne tilfælde bør det tilstræbes, at efterbehandlingen af råstofgraven sker på en måde, så profilet bevares.

Skovrejsning

Dele af de geologiske interesseområder er samtidig udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket. Dette skyldes at skovrejsning ofte kan have uheldige konsekvenser for geologien, idet plantning af skov kan sløre landskabets former og følgelig historien om de geologiske dannelsesprocesser.

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Status

Kommuneplan 2009 blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. december 2009.

Kommuneplan 2009 er offentligt bekendtgjort den 9. februar 2010.