Søg  |  www.norddjurs.dk  |  Kontakt  |  Sitemap  |  A-Å Indeks
ForsideByer og landsbyer Land og vandService for borgereErhverv og infrastrukturFind områdetProcessen  Print
Grundvand
Overfladevand
Natur
- Naturkvalitet
- Naturområder og mulige naturområder
- Spredningskorridorer og spærringer
- Internationale beskyttelsesområder og særlige beskyttede arter
- Lavbundsarealer
- Kolindsund
Jordbrug
Landskab
Råstof
Friluftsliv
Kulturmiljø
Byggeri og anlæg i det åbne land

 

 

Norddjurs Kommune
Torvet 3, 8500 Grenaa
Telefon: 89 59 10 00
Mail: norddjurs@norddjurs.dk
CVR-nr.: 29 18 99 86
Kommunenr. 707


Åbningstider:
Man- onsdag: kl. 08.30 - 15.00
Torsdag: kl. 08.30 - 17.00
Fredag: kl. 8.30 - 12.00


Borgerservice Auning:
Tirsdag: kl. 10.00 - 13.00
Torsdag: kl. 13.00 - 17.00

Naturkvalitet


Med Naturkvalitetsplan 2009 beskriver Norddjurs Kommune, hvordan kommunens beskyttede natur skal bevares og udvikles. Den beskyttede natur er målsat i tre kategorier (A, B, C), afhængig af de enkelte områders kvalitet og potentiale for udvikling.

Mål

Det er kommunalbestyrelsens mål at bevare og udvikle naturindholdet i de mest værdifulde naturområder.

Retningslinje 3.3 Naturkvalitet

  1. Naturområder som heder, overdrev, enge, strandenge, moser og vandhuller, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 skal bevares, og som udgangspunkt må områdets tilstand ikke ændres. I særlige tilfælde og efter en konkret vurdering kan der gives dispensation til ændring af et naturområdes nuværende tilstand, såfremt et tiltag kan øge naturområdets værdi som levested for dyr og planter. Naturområdernes målsætning (A, B, C) vil være udslagsgivende for, hvorvidt der kan gives en dispensation til eventuelle ændringer.

  1. Naturområder med A-målsætning: Der vil normalt kun blive givet tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. Naturtypen skal sikres gennem plejeforanstaltninger.

  1. Naturområder med B-målsætning: Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. Mindre ændringer fra én naturtype til en anden vil eventuelt kunne tillades, såfremt dette øger områdets samlede værdi som levested for dyr og planter. Naturtypen skal sikres gennem plejeforanstaltninger.

  2. Naturområder med C-målsætning: I områder, som er tildelt en C-målsætning, vil ændringer fra én naturtype til en anden kunne tillades i særlige tilfælde efter en konkret vurdering. Hel eller delvis opdyrkning vil forringe naturindholdet og vil normalt ikke blive tilladt. Der vil kun i forbindelse med samlede naturgenopretnings-projekter blive kanaliseret midler til disse områder.

Redegørelse

Retningslinjerne vedrører kommunalbestyrelsens prioritering af alle heder, overdrev, enge, strandenge, moser og vandhuller, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Norddjurs Kommunes Naturkvalitetsplan 2009 fastlægger retningslinjer for administration på naturområdet.  Et centralt element i Naturkvalitetsplanen er de målsætninger (A, B, C), som naturområderne er blevet tildelt på baggrund af besigtigelser og vurderinger af områdernes naturindhold. Målsætningerne fremgår af nedenstående kort.

Følgende kriterier ligger til grund for henholdsvis A, B og C målsætningen:

A-målsætning:

  • Særligt typiske lokaliteter eller lokaliteter med forekomst af sjældne dyr og planter og/eller områder, der forbinder værdifulde naturområder, det vil sige naturområder af særlig regional eller lokal interesse
  • Uberørt natur: Arealer, hvor naturen skal have lov til at udvikle sig helt uden menneskeligt indgreb (f.eks. sumpskove)
  • Karakteristiske lokaliteter, hvor der er gode muligheder for, at lokaliteterne kan udvikle sig til at indeholde ganske særlige naturværdier.

B-målsætning:

  • De karakteristiske naturområder, som ikke har fået en A-målsætning (det vil sige langt de fleste)
  • Naturområder, hvor der er gode muligheder for, at arealerne kan udvikle sig til karakteristiske og værdifulde naturtypelokaliteter

C-målsætning:

  • Naturarealer med beskedent naturindhold og med ringe mulighed for udvikling af karakteristisk og sammenhængende natur.

Et naturområdes målsætning vil afhænge af områdets fysiske, kemiske, geologiske, hydrologiske, landskabsmæssige (topografiske) og biologiske forhold samt af områdets driftshistorie. Derfor vil et naturområde som udgangspunkt have en rimelig stationær målsætning, der udtrykker det potentiale naturområdet har.

Et naturområdes værdisætning, der udtrykker naturområdets aktuelle naturindhold/-værdi kan derimod variere og afhænger af områdets tilstand. Ved at sammenholde naturområders mål- og værdisætning kan man se, om området lever op til sin målsætning og vurdere, om der er behov for en yderligere indsats.

Retningslinjen omfatter ikke målsætning og prioritering af vandløb og søer større end 10.000 m², idet planlægningen for disse vandområder er omfattet af de vandplaner, som staten er forpligtiget til at lave i henhold til miljømålsloven.

Kommunen vil arbejde for at sikre, at målsætningerne for vandhuller kan blive opfyldt. Tilledning af dårligt renset spildevand til vandhuller vil næsten altid give så stor en næringsstofbelastning, at en A- eller B-målsætning ikke vil være opfyldt.

Naturkvalitetsplan 2009 er udgangspunktet for Norddjurs Kommunes administration og naturpleje, og planen indeholder mere om naturtyperne, målsætninger, værdisætninger, relevant lovgivning.

 

 
Status

Kommuneplan 2009 blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. december 2009.

Kommuneplan 2009 er offentligt bekendtgjort den 9. februar 2010.

 
Læs mere

Naturkvalitetsplan 2009.pdf

Statens vandplaner