Naturområder og mulige naturområder

Naturområder omfatter eksisterende natur såsom heder, overdrev, enge, strandenge, moser, vandløb og vandhuller, som efter naturbeskyttelseslovens § 3 er beskyttet mod ændringer. De mulige naturområder er primært landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, det vil sige pløjes hvert år eller med få års mellemrum, men hvor det vurderes, at naturindholdet kan øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften.

Mål

Kommunalbestyrelsens hensigt med at udpege mulige naturområder er at sikre, at der kan skabes en sammenhængende grøn struktur af naturarealer eller halvkulturer, som sammen med eksisterende og nye skove samt vandhuller er af afgørende betydning for opretholdelsen af et rigt og varieret dyre- og planteliv i Norddjurs Kommune.

Retningslinje 3.4 Naturområder og mulige naturområder

1. Levesteder for vilde dyr og planter skal bevares og om muligt forbedres i naturområderne og i de mulige naturområder.
2. Dyrkede arealer, der er udpeget som mulige naturområder, skal så vidt muligt udgå af landbrugsmæssig omdrift, for eksempel ved at arealerne overgår til vedvarende græs. Der er foretaget en prioritering af arealerne i Naturkvalitetsplan 2009.
3. Inddragelse af arealer i naturområderne og de mulige naturområder til formål, der kan forringe naturindholdet, skal så vidt muligt undgås. Det samme gælder formål, som kan vanskeliggøre, at landbrugsjord udpeget som muligt naturområde på et senere tidspunkt udgår af omdrift.

Redegørelse

Naturområderne (§3-arealerne) og de mulige naturområder i Norddjurs Kommune er vist på nedenstående kort.

Kommunalbestyrelsen ønsker at tilskynde og støtte, at dyrkede arealer udpeget som mulige naturområder udgår af omdrift, hvor dette kan medvirke til at skabe større sammenhængende naturområder fortrinsvis i vedvarende græs.

Udnyttelsen af arealer i omdrift bestemmes af lodsejeren (inden for lovgivningens rammer). Udpegning af og målsætninger for omlægning af driften i mulige naturområder til ekstensiv drift er derfor ikke et krav til lodsejeren, men derimod krav til offentlige myndigheder – herunder kommunen – om at planlægge, administrere og forhåbentlig kunne inspirere lodsejerne i deres egen indsats for naturen.

Ekstensivering af landbrugsdriften har ikke kun betydning for dyr og planter, men også for vandkvaliteten i vandløb, søer, fjorde og hav og i visse tilfælde for beskyttelsen af grundvand, idet udvaskning og afstrømning af overskudsgødning nedsættes.

Afgrænsningen af mulige naturområder i forhold til jordbrugsområder er resultatet af en samlet afvejning af interesser. Dannelse af nye naturområder prioriteres højest på de arealer, hvor naturgevinsten bliver størst i forhold til det produktionstab, der er forbundet med opgivelsen af sædvanlig landbrugsmæssig drift. Det er derfor især lave, fugtige ådale, stejle skrænter og jord af ringe bonitet, der er udpeget som mulige naturområder.

Områder der ønskes ud af omdrift

De arealer, der ifølge retningslinjens stk. 2 tilstræbes udtaget af omdrift, er hver tildelt en prioritet. Det fremgår af kortet nedenfor og af Naturkvalitetsplan 2009.

Områderne prioriteres efter følgende rangorden:

• 1. prioritet er arealer, der vil kunne få særlige naturmæssige kvaliteter og væsentlig naturforbindende og naturudvidende funktion, hvis de udtages af omdrift
• 2. prioritet er arealer, hvor der vil kunne udvikles en karakteristisk og værdifuld natur, og som eventuelt vil kunne danne forbindelse til andre naturarealer
• 3. prioritet er arealer, hvor der kan udvikles naturværdier af mere almindelig karakter, og som kan medvirke til at forbedre natursammenhængene i landskabet.

Andre arealanvendelser

Udpegningen af de mulige naturområder giver mulighed for at hindre ændringer af arealanvendelsen, som kan modvirke opfyldelsen af den langsigtede målsætning for naturområderne. Der kan være tale om visse bygge- og anlægsarbejder, tilplantning eller ny lokalplanlægning.