Spredningskorridorer og spærringer

Spredningskorridorer er snævert afgrænsede forbindelseslinjer af stor betydning for udbredelse og spredning af det åbne lands vilde dyreliv. Spredningskorridorerne ligger inden for de udpegede naturområder, mulige naturområder og skove og omfatter hovedsageligt de vandløbs- og sønære arealer i ådalene, hvor de eksisterende natursammenhænge er gode. Spredningskorridorerne skal også ses i en større sammenhæng hvor korridorer inden for kommunegrænsen ses i sammenhæng med den omkringliggende natur, herunder for eksempel nationalparken i Mols Bjerge i syd.

Mål

Det er kommunalbestyrelsens mål, at sikre spredningskorridorer, og hermed skabe og opretholde ubrudte og så vidt muligt uforstyrrede natursammenhænge uden væsentlige spærringer.

Retningslinje 3.5  Spredningskorridorer og spærringer

• I spredningskorridorerne skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres.
• Spredningskorridorerne skal søges friholdt for byudvikling, tekniske anlæg og lignende.
• Hvor anlæg af nye veje og jernbaner skærer spredningskorridorerne, skal anlæggene indrettes med faunapassager, så dyrelivets spredningsmuligheder opretholdes. Ved væsentlige eksisterende spærringer i spredningskorridorerne bør passage søges sikret, normalt gennem anlæg af faunapassager eller lignende.

Redegørelse

I Naturkvalitetsplan 2005 har det tidligere Århus Amt udpeget de spredningskorridorer, der kan sikre sammenhæng mellem vigtige levesteder for dyr og planter samt de spærringer, der hindrer dette. Norddjurs Kommune har indtil videre valgt at videreføre amtets kortlægning over spredningskorridorerne og spærringer i uændret form.

Eksisterende skovområder, der ligger i tilknytning til eller fungerer som en del af spredningskorridorerne, forstærker korridorernes værdi og funktion.

Spredningskorridorerne er udpeget primært med tanke på større pattedyr som odder, grævling og mårdyr, men vil også kunne opfylde en lang række mindre krævende arters behov for naturindhold og natursammenhænge. Yderligere beskrivelse af spredningskorridorer og spærringer kan findes i Naturkvalitetsplan 2009.

Spærringerne i korridorerne udgøres typisk af større veje og jernbaner, der krydser ådale på høje dæmninger uden faunapassage langs vandløbsunderføringen. Afhjælpning af spærringerne er prioriteret på en skala fra 1 til 3, hvor 1 betegner de spærringer, som det er vigtigst at fjerne på grund af deres placering og negative effekt. Prioriteringen af spærringerne fremgår af nedenstående kort.