Søg  |  www.norddjurs.dk  |  Kontakt  |  Sitemap  |  A-Å Indeks
ForsideByer og landsbyer Land og vandService for borgereErhverv og infrastrukturFind områdetProcessen  Print
Grundvand
Overfladevand
- Søer, vandløb og kystvande
- Spildevand
Natur
Jordbrug
Landskab
Råstof
Friluftsliv
Kulturmiljø
Byggeri og anlæg i det åbne land

 

 

Norddjurs Kommune
Torvet 3, 8500 Grenaa
Telefon: 89 59 10 00
Mail: norddjurs@norddjurs.dk
CVR-nr.: 29 18 99 86
Kommunenr. 707


Åbningstider:
Man- onsdag: kl. 08.30 - 15.00
Torsdag: kl. 08.30 - 17.00
Fredag: kl. 8.30 - 12.00


Borgerservice Auning:
Tirsdag: kl. 10.00 - 13.00
Torsdag: kl. 13.00 - 17.00

Søer, vandløb og kystvande


Målene for vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner. Vandplanerne vil indeholde nye målsætninger, som fastsættes på baggrund af miljømålsloven.

Mål

Det er kommunalbestyrelsens mål, at overfladevand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt.

Redegørelse

Regionplan 2005's retningslinjer og målsætninger, der nu er ophøjet til landsplandirektiv, vil være gældende, indtil de nye statslige vandplaner træder i kraft i 2009 efter lov om miljømål. Indtil vandplanerne foreligger, skal kommunerne fortsat arbejde for realiseringen af de gældende recipientkvalitetsmål beskrevet i regionplanen.

Herefter bortfalder landsplandirektivets retningslinjer og målsætninger automatisk, og de nye målsætninger i vandplanerne vil være gældende. Det tidligere Århus Amts vandkvalitetsplan og grundvandsplan fra 2005, som er sektorplaner under regionplan 2005 med nærmere beskrivelse af de enkelte vandområder og grundvandsressourcer, gælder således fortsat indtil vandplanernes ikrafttræden.

De overordnede mål for vandområderne – at vandkvalitet og fysiske forhold i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på de naturgivne og uforurenede forhold som muligt – skal ses på baggrund af de ønsker om samfundsmæssige aktiviteter, der i øvrigt skal foregå. Påvirkninger fra menneskelige aktiviteter, som f.eks. landbrugsdrift, vandindvinding og spildevandsudledning, kan ikke helt undgås.

Initiativer i planperioden

Senest ved udgangen af 2010 udarbejdes handleplaner for gennemførelse af statens vandplaner.

 

 
Status

Kommuneplan 2009 blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. december 2009.

Kommuneplan 2009 er offentligt bekendtgjort den 9. februar 2010.

 
Læs mere

 Statens vandplaner