Søg  |  www.norddjurs.dk  |  Kontakt  |  Sitemap  |  A-Å Indeks
ForsideByer og landsbyer Land og vandService for borgereErhverv og infrastrukturFind områdetProcessen  Print
Grundvand
Overfladevand
Natur
Jordbrug
Landskab
Råstof
Friluftsliv
Kulturmiljø
Byggeri og anlæg i det åbne land

 

 

Norddjurs Kommune
Torvet 3, 8500 Grenaa
Telefon: 89 59 10 00
Mail: norddjurs@norddjurs.dk
CVR-nr.: 29 18 99 86
Kommunenr. 707


Åbningstider:
Man- onsdag: kl. 08.30 - 15.00
Torsdag: kl. 08.30 - 17.00
Fredag: kl. 8.30 - 12.00


Borgerservice Auning:
Tirsdag: kl. 10.00 - 13.00
Torsdag: kl. 13.00 - 17.00

Råstof


Indvinding af råstof

Råstof er en del af grundlaget for den økonomiske vækst. I Norddjurs Kommune indvindes følgende naturlige råstoffer: Sten, sand, grus, rødler og tørv.

Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer er spredt over en række lokaliteter i kommunen. Indvinding af sten, sand og grus er koncentreret omkring fire forskellige områder: Syd for Glesborg, nord for Skiffard, ved Kirial og ved Glatved. Indvinding af rødler finder sted i et område øst for Holbæk, i kommunens nordvestlige del. Tørveindvinding finder sted i Fuglsø Mose.

Råstofplan 2008

Regionerne har ansvaret for kortlægning af råstoffer og planlægning af råstofindvinding, mens kommunerne har fået ansvar for at meddele gravetilladelser og føre tilsyn med råstofindvinding.

Region Midtjylland vedtog i 2008 ”Råstofplan 2008” [Bemærk: Råstofplanen er påklaget til Naturklagenævnet og derfor ikke endeligt gældende førend der sker en stadfæstelse], der fastlægger overordnede retningslinjer for råstofindvinding i regionen. Region Midtjylland har i råstofplanen foretaget den overordnede interesseafvejning af på den ene side råstofressourcens omfang og kvalitet, sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt erhvervsmæssige hensyn og på den anden side de øvrige interesser i det åbne land for eksempel vandforsyningsinteresser, arkæologiske interesser, naturbeskyttelse, byudviklingsinteresser mv.

Råstofgraveområder og råstofinteresseområder

I råstofplanen udlægges råstofgraveområder og råstofinteresseområder.

Råstofgraveområder er arealer, der er reserveret til råstofindvinding i planperioden 2008-2020.

Råstofinteresseområder er arealer, hvor der vurderes at være en vis sandsynlighed for at finde egnede forekomster, og hvor der i løbet af planperioden forventes foretaget en nærmere undersøgelse.

I Norddjurs og Syddjurs Kommuner er endvidere udlagt et såkaldt ”råstofadministrationsområde” i et område ved Glatved-Balle-Rosmus. I administrationsområdet kan der på baggrund af konkrete vurderinger af øvrige hensyn i det åbne land meddeles tilladelse til råstofindvinding.

De udlagte råstofgraveområder, råstofinteresseområder samt råstofadministrationsområdet kan ses i Råstofplan 2008.

Anmeldte rettigheder

En række områder i Norddjurs Kommune er omfattet af såkaldte ”anmeldte rettigheder”. Begrebet stammer fra den første råstoflov fra 1972, hvor det blev bestemt, at eksisterende og påtænkte indvindinger ikke skulle have en særlig tilladelse, hvis de blev anmeldt til og godkendt af amtsrådet.

For en række råstoffer har indehaveren af ”en anmeldt ret” som udgangspunkt krav på at få en gravetilladelse frem til 2028, hvis der søges herom. Hvis tilladelse nægtes, har ejeren via en domstolsafgørelse mulighed for at kræve erstatning.

Størstedelen af de arealer i Norddjurs Kommune, hvorpå der er anmeldte rettigheder ligger inden for administrationsområdet ved Glatved-Hoed. Dog findes også anmeldte rettigheder på arealer, der hverken er omfattet af et råstofgraveområde eller af administrationsområdet.  

Norddjurs Kommunes administration af råstofloven

I planlægning, administration og behandling af ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding er kommunen bundet af råstofplanen, herunder af planens retningslinjer. Det betyder, at kommunen som udgangspunkt skal give råstoftilladelse til ansøgning om erhvervsmæssig råstoftilladelse inden for de udlagte graveområder. Til at varetage en række øvrige hensyn i det åbne land kan der stilles vilkår i tilladelsen.

Norddjurs Kommune har udarbejdet et sæt vejledende retningslinier for kommunens administration af råstofloven.

 

 
Status

Kommuneplan 2009 blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. december 2009.

Kommuneplan 2009 er offentligt bekendtgjort den 9. februar 2010.

 
Læs mere

Råstofplan 2008

Vejledende retningslinier.pdf

Anmeldte rettigheder